Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for reklame og sponsering

Princip for reklame og sponsering

Videreformidling af uopfordret, fremsendt materiale til skolen:

  • Materiale, der ikke er rekvireret af skolen, kan som hovedregel ikke udleveres.

  • Der kan udleveres/fremlægges fritidstilbudsmateriale til eleverne fra spejderorganisationer, idrætsklubber og lignende foreninger, efter forudgående aftale med skolens ledelse. 

  • Materiale af politisk, religiøs og kommerciel karakter udleveres som udgangspunkt ikke. Dog planlægges 7. årgangs skema sådan at konfirmationsforberedelsen kan ske i den normale undervisningstid, ligesom som skolen er med til at formidle kontakt ved konfirmation og minikonfirmand.

  • Materiale, der bruges som en del af undervisningen, er ikke omfattet af disse principper.

  • Tvivlstilfælde afgøres af skolelederen.

Principper for sponsering:

  • Generelt har skolen intet imod ekstern medfinansiering af aktiviteter, som skolen selv planlægger og styrer gennemførelsen af. Skolen opfatter et sponsorat som et supplement til den kommunale 

    bevilling, som driften altid skal tilrettelægges efter. Et sponsorat kan således skaffe yderligere 

    ressourcer til en given aktivitet, som skolen har tænkt sig at afvikle og dermed være til gavn for 

    eleverne. 

  • Det må aldrig være en forudsætning for et arrangement eller en aktivitet, at det kun kan 

    gennemføres under forudsætning af ekstern medfinansiering.

  • Skolen kan ikke acceptere at en sponsor eller anden ekstern bidragyder får indflydelse på indholdet af den sponsorerede aktivitet. Derfor kan skolen hverken bruge politiske eller religiøse sponsorer eller sponsorer som ønsker at reklamere for produkter, der strider mod skolens vedtagne politikker.

  • Skolebestyrelsen kan dog give tilladelse til enkeltstående arrangementer, der helt eller delvist

    finansieres af sponsorstøtte, selvom sponsoratet medfører reklame for sponsoren. Det forudsætter dog, at skolens politikker overholdes.

  • En sponsor bør kun optræde med et logo, således at der ikke reklameres for et specifikt produkt.

  • Skolen bør løbende være opmærksom på muligheder for eksterne tilskud til ekstraordinære 

    aktiviteter. Et sponsorat kan således være et alternativ til forældrebetaling for en ekstraordinær 

    aktivitet. 

Godkendt i skolebestyrelsen den 23. februar 2026