Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for forældreansvar og samarbejde mellem skole/hjem

Principper for forældreansvar og samarbejdet mellem skole og hjem.
Åvangsskolens forældre er en ressource, der skal bidrage til skolens trivsel og virke.
Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang.
Læring og trivsel forbedres, når forældre viser interesse for og bakker op om deres barns skolegang.
Formål
• At Åvangsskolens forældre er aktive i deres barns skolegang.
• At skolens forældre tager ansvar og involverer sig i skolen.
Det forventes, at forældrene:
• bakker op om deres barns trivsel og faglige udvikling og mål;
• medvirker til, at barnet udviser god adfærd overfor andre;
• sikrer, at deres barn møder udhvilet og parat til læring;
• holder sig løbende ajour på Aula om skolens og klassens aktiviteter;
• møder op til forældremøder, skole-/hjemsamtaler og bakker op om sociale arrangementer for deres barn;
• i samarbejde med skolen indgår forældreaftaler på forældremøderne.
Forældreråd
Det anbefales, at der oprettes forældreråd på alle årgange og/eller klasser. Teamet sikrer, at valg til forældreråd er på dagsordenen ved første forældremøde.
Forældrerådets primære opgave er at tage initiativ til gennemførelse af sociale arrangementer for børn og/eller forældre. Derudover er forældrerådet velkommen til at give input til skolens eller årgangens arbejde.
Samarbejdet mellem skole og hjem i øvrigt:
Hvert skoleår gennemfører skolen:
• Forældremøder, som planlægges i samarbejde med forældrerådet.
• Individuelle skole-/hjemsamtaler, hvor elevens udbytte af undervisningen og elevens trivsel drøftes i dialog, samt hvor eleven og forældre inddrages i de tiltag, der sættes i værk for at opnå målene.
• Et forældre arrangement for hele skolen – eksempelvis en skolefest eller lignende.


Den løbende dialog og kommunikation mellem skole og hjem blandt andet på Aula er afgørende for et godt skoleforløb. Se desuden skolens kommunikationspolitik.


Vedtaget på skolebestyrelsesmødet 30. november 2017
Revideret og vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 10. august 2021
Revideret og vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 7. oktober 2024


Skolebestyrelsen
Åvangsskolen