Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for bevægelse og sundhed

Princip for bevægelse og sundhed

Princippets formål
Princippet skal sikre, at elever på Skolerne i Rønne oplever og udvikler bevægelsesglæde gennem en bred variation af bevægelse både i og uden for undervisningen.

Bevægelse
Bevægelse medtænkes som en del af et bredt lærings- og trivselsperspektiv gennem hele skoledagen - også i SFOen - for alle børn på tværs af årgange. 

Der indrettes tilgængelige læringsmiljøer forskellige steder på skolen, der understøtter både lærer- og elevinitieret bevægelse i og uden for undervisningen. Udelæring vægtes både på skolens udearealer, i lokalområdet og i den bornholmske natur. 

Eleverne møder en bred variation af bevægelsesaktiviteter i undervisningen på tværs af fag, der understøtter fortrolighed med egen krop, kropslige fornemmelser, sanser og kroppens funktioner. 

Der opdyrkes på skolen en fælles bevægelsesdidaktik og videndeling, der inspirerer til en bred variation af bevægelsesformer og bevægelseslege, som virker inkluderende. 

Sund skoledag
På Skolerne i Rønne vil vi have et sundt læringsmiljø, hvor sund kost er en del af vores skolehverdag.

Sund skoledag på Skolerne i Rønne betyder:

  • at der skabes forhold og afsættes tid til, at det er muligt for eleverne at nyde deres mad i rolige omgivelser;

  • at bevægelse tænkes ind, når vi transporterer os rundt i nærmiljøet;

  • at vi gør eleverne bevidste om sunde vaner, både med hensyn til kost, motion og søvn i hverdagen.

Forventninger til forældre på Skolerne i Rønne
Forældrene opfodres ved skolestart til at støtte op om daglig bevægelse, som en vigtig del af barnets trivsel 

Forældres opfordres ved skolestart til at støtte op om skolens arbejde med bevægelse ved f.eks. at sikre en påklædning, der muliggør bevægelse.

Forældre opfordres til at støtte op om barnets sundhed, trivsel og bevægelsesglæde ved at sikre barnet tilstrækkelig med søvn og sund kost – herunder begrænset sukkerindtag.

 

Godkendt i skolebestyrelsen den 14. april 2026