Principper vedr. lejrskole bh.kl. - 9. klasse
* En lejrskole er defineret ved, at der er minimum en overnatning med personaledeltagelse
* En lejrskole er et lærerstyret undervisningsforløb. Lejrskolen skal kunne gennemføres på den valgte destination for det tilskud, skolen stiller til rådighed i form af et tilskud pr. elev. Dette tilskud skal være af en sådan størrelse, at alle grundudgifter til rejse og ophold i Danmark eller et andet land er dækket. Skolen er berettiget til at opkræve et beløb til kost.
* En årgang kan arrangere indtægtsgivende virksomhed i skoletiden for at kunne supplere det beløb, skolen giver pr. elev. Årgangens indtægt i skoletiden må indgå som supplement til grundudgifterne til rejse og ophold. Der er et loft på beløbet pr. elev på 700,- kr. Den indtægtsgivende virksomhed anvendes solidarisk.
* En klasse/årgang kan arrangere indtægtsgivende virksomhed uden for skoletiden for at kunne supplere den undervisningsrelaterede aktivitet på lejrskolen, der anvendes solidarisk på årgangen.
* En klasse/årgang kan foretage opsparing til at supplere økonomien i selvvalgte aktiviteter i forbindelse med lejrskolen. Denne opsparing er skolen uvedkommende. Opsparingen anvendes solidarisk efter årgangens anvisning. Skolen kan ikke disponere over årgangens opsparing.
Vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 30. november 2017
Revideret på skolebestyrelsesmødet den 18. april 2023